Mange mener, at der ikke er sammenhæng i at idømme længere fængselsstraffe, og samtidig indføre muligheder for tidligere prøveløsladelser.
Jeg mener, at der er rigtig god logik i dette, for personer, som ikke vil samarbejde eller forbedre sig, kan jeg rigtig godt onde en rigtig lang straf, således de ikke kommer ud og fortsætter deres forbrydelser lige med det samme.
Hvorimod personer, som indser, at forbrydelser er infame og stærkt krænkende, skal have en chance for at ændre sig i fængslet, evt. modtage undervisning og kunne arbejde på en tidligere løsladelse. Det vil være en god gulerod for fred, ro og orden i fængslerne, og en god mulighed for dem at komme videre i livet i en positiv retning.
v.h.
Karsten Nonbo, MF (V)
Medl. af Retsudvalget.