Det er ikke nemt at være Næstved og Sydsjælland i disse tider, hvor kampen imod skævvridning af sydsjælland ctr nordlige sjælland med sidstnævnte forrest i både sygehussag og trafikale investeringer; 2 ting som den sydlige del af Region Sjælland mangler i den grad.
Derfor er det – sammen med masser af andre argumenter – bydende nødvendigt at vi slutter op om en kompetent, vellidt lokal mand med ægte handle- og gennemslagskraft, Karsten Nonbo, Venstre.
Det er ikke mindst Karstens utrættelige indsats der har fået omfartsveje til Næstved, og undersøgelser i gang af både Rønnede-vejen og Slagelse-vejen, og så sent som d. 8-9 står det krystalklart at Karsten Nonbo nu kæmper imod de stærke jyske motorvejskræfter der vil have en Kattegatbro igennem før f.eks. Rønnede-motorvej, og dermed skabe – endnu – mere tristesse, syd for Køge/Slagelse-linien.
Nonbo har også arbejdet på de diplomatiske indre linier med at skaffe et anstændigt akutberedskab til Næstved; - først udmøntet i Regeringens sundhedspakke med 50 mill afsat til akutlægebiler f.eks., og senest har Venstre i Regionen også fået alarmcentral med 100 arbejdspladser og lægebil til Næstved.
Derudover har Karsten Nonbo også styr både på det forsvars- og trafikpolitiske, og kan takkes for medvirken til at antallet af dræbte på danske veje falder år efter år! Endvidere er han dybt engageret i arbejdet med at fastholde arbejdspladser og udvikle Næstved.
Vi skal stemme personligt på Karsten for fortsat at have en stærk lokal borgerlig stemme i Folketinget.
Mvh
Flemming Jay, medlem Næstved Byråd
Danavej 30, Næstved